Handelsbetingelser

1. ACCEPT AF ABONNEMENT OG VILKÅR

1.1 Nærværende abonnementsvilkår (herefter "Vilkår") tiltrædes ved at afkrydse "Jeg har læst og accepterer abonnementsvilkår" på bestillingsformularen, ved at anvende applikationen eller services eller ved på anden måde at tilkendegive accept heraf, og gælder mellem FREE SOFT ApS, CVR-nummer 21177539, Kongelysvej 14, 2820 Gentofte (herefter "freesoft") og kunden (herefter "Kunden"). Hvis Kunden er en juridisk person accepteres disse vilkår på vegne af Kunden. Denne service er business to business.

1.2 Revisionsvirksomheder, administrationsbureauer og lignende kan herudover acceptere disse Vilkår på Kundens vegne, herunder ved nytegning, idet de herved indestår for, at der foreligger fornøden fuldmagt hertil, og at Kunden forudgående er blevet behørigt informeret om Vilkårene.

2. ABONNEMENTETS VARIGHED OG FAKTURERING

2.1 Abonnementet træder i kraft ved modtaget betaling og løber indtil det opsiges i overensstemmelse med disse Vilkår. 

2.2 Første faktureringsperiode løber fra bestillingsdatoen til udgangen af en aftale periode (Måned, kvartal eller år). Herefter faktureres forud, med mindre andet følger af aftale eller vilkår for det specifikke produkt. 

2.3 Efter bestilling er der for nye kunder en gratis fortrydelsesret på 14 dage.

3. ABONNEMENTETS OMFANG OG ANVENDELSE

3.1 Kunden opnår i overensstemmelse med disse Vilkår en ikke-eksklusiv adgang til at anvende regnskabsprogrammet og valgte tillægsmoduler (herefter under et "Applikationen"), der stilles til rådighed online som software as a service. Kunden erhverver ikke Applikationen eller en kopi eller del heraf og opnår ikke licens til at afvikle Applikationen undtagen som software as a service. 

3.2 Kundens abonnement giver Kunden adgang til at bruge Applikationen med det antal brugere, tillægsmoduler m.v., der fremgår af de specifikke produkter. Såfremt Kunden har behov for yderligere kapacitet eller funktionalitet, vil abonnementet automatisk blive opgraderet ved brug af sådanne yderligere brugere, tillægsmoduler m.v., og Kunden accepterer, at prisen tilsvarende vil blive forøget. 

3.3 I selve Applikationen eller på freesofts hjemmeside findes en oversigt over abonnementstype og valgte tillægsmoduler. For enkelte funktioner, ydelser og tillægsmoduler kan der være tilknyttet selvstændige betingelser, der skal accepteres i tillæg til disse Vilkår før de kan anvendes.

3.4 Adgangen til at anvende Applikationen gælder udelukkende for Kunden og dennes rådgivere, og Applikationen må ikke benyttes for andre end Kunden eller til at foretage databehandling eller yde andre ydelser for andre end Kunden. Kunden indestår for og har de fulde ansvar for de tredjeparter, som Kunden giver adgang til Applikationen eller som bruger Kundens log in detaljer.

3.5 Med undtagelse af det, der fremgår af 3.4, er Kunden ikke berettiget til at overdrage abonnementet til tredjemand, hverken helt eller delvist, eller til at give adgang til Applikationen til tredjemand.

3.6 Kunden skal sikre, at Applikationen ikke bliver anvendt på en måde, som kan skade freesofts navn, omdømme eller goodwill, eller som er i strid med relevant lovgivning eller anden regulering.

4. PRISER OG BETALINGSBETINGELSER

4.1 Betalingsbetingelser for første faktura er netto kontant. Efterfølgende fakturer er 8 netto fra fakturadato. 

4.2 Betales abonnementet ikke rettidigt, spærres adgang til Applikationen.

4.2.2 Adgangen til Applikationen åbnes igen efter modtaget betaling, medmindre freesoft forinden har ophævet abonnementet. 

4.2.3. Ved genåbning af adgang til Applikationen har Freesoft et gebyr på 150,00 DKK.

4.3 Kunden accepterer, at fakturaer og rykkere sendt pr. e-mail til den af Kunden opgivne e-mail-adresse skal anses for leverede, når de er afsendt af freesoft.

4.4 De til enhver tid gældende priser kan findes på freesoft hjemmeside og kan ændres ved opslag på hjemmesiden med en måneds varsel til udgangen af et kvartal. Samme gælder for ændringer til sammensætning og indhold af abonnementstyper og tillægsmoduler. Alle priser er ekskl. moms.

4.5 Ved betaling med kreditkort, mobilpay, swift eller bank er der ingen gebyr for kunden.

5. OPHØR

5.1 Kunden kan i Applikationen opsige abonnementet, foretage nedgradering af abonnementet og/eller fravalg af tillægsmoduler til udgangen af en betalt periode (med mindre andet fremgår af beskrivelse eller vilkår for den specifikke ydelse).

5.2 freesoft kan opsige abonnementet med 6 måneders varsel til udløbet af en måned, eller uden varsel ved Kundens væsentlige misligholdelse af disse Vilkår eller ved Kundens konkurs eller insolvens.

6. KUNDENS DATA

6.1 Parterne er enige om, at Kunden ejer og kan frit disponere over egne data i Applikationen. Applikationen giver Kunden mulighed for at eksportere alle kartoteker, data mv. via Applikationens eksportfunktion, og Kunden accepterer, at sådan eksport skal gennemføres af Kunden inden abonnementets ophør. I tilfælde af at abonnementet udløber eller ophæves af Kunden, skal freesoft, hvor rimeligt og kommercielt forsvarligt, tilsigte at give kunden en periode på 10 dage efter ophør, hvor eksportfunktionen kan anvendes.

6.2 freesoft opbevarer Kundens data i minimum 5 år efter abonnementets ophør uanset årsagen hertil.

6.3 freesoft er berettiget til at opbevare Kundens data efter ophør med henblik på at anvende disse i anonymiseret form til statistik og analyse. 

6.4 freesoft kan i ganske særlige tilfælde, hvor det efter freesoft vurdering skønnes forsvarligt og rimeligt, for eksempel ud fra en værditabsbetragtning, give tredjemand og myndigheder adgang til Kundes data, herunder i forbindelse med dom, myndighedskrav, Kundens konkurs, dødsfald eller lignende.

6.5 Kunden accepterer, at freesoft er må benytte deres e-mail til at sende nyheder og informationer om produktet.

7. DRIFTSSTABILITET

7.1 freesoft tilstræber højst mulig driftsstabilitet, men er uden ansvar for nedbrud eller driftsforstyrrelser, herunder for driftsforstyrrelser forårsaget af faktorer uden for freesoft kontrol. Herved forstås bl.a. strømsvigt, fejl på udstyr, internetforbindelser, telekommunikationsforbindelser eller lignende. Applikationen og servicen leveres, som den er og forefindes, og freesoft fraskriver sig enhver garanti, tilsikring, indeståelse, anprisning eller andre vilkår, uanset direkte eller indirekte.

7.2 I tilfælde af nedbrud eller forstyrrelser tilstræber freesoft i at genskabe normal drift hurtigst muligt.

7.3 Planlagte afbrydelser vil fortrinsvis blive placeret i tidsrummet kl. 21.00-06.00 CET. Skulle det blive nødvendigt at afbryde adgangen til Applikationen uden for det anførte tidsrum, vil dette blive varslet forinden i muligt omfang.

8. ÆNDRINGER

8.1 freesoft er berettiget til løbende at foretage opdateringer og forbedringer af Applikationen. freesoft er ligeledes berettiget til at ændre sammensætning og opbygning af Applikationen og ydelser. Sådanne opdateringer, forbedringer og ændringer kan ske med eller uden varsel, og kan påvirke services, herunder informationer og data uploadet til eller afgivet af Applikationen.

9. IMMATERIELLE RETTIGHEDER

9.1 Applikationen og information, der afgives fra Applikationen, undtagen Kundens data, er beskyttet af ophavsret og andre immaterielle rettigheder og tilhører eller er licenseret til freesoft. Individuelt udarbejdet programmel tilhører ligeledes freesoft, medmindre andet skriftligt er aftalt. Kunden skal give freesoft meddelelse om enhver aktuel eller potentiel krænkelse af freesoft immaterielle rettigheder eller uautoriseret brug af Applikationen, som Kunden får kendskab til.

9.2 Der sker ingen overdragelse af immaterielle rettigheder til Kunden. 

9.3 I forhold til materiale, der uploades af Kunden og alle Kundens data, giver Kunden freesoft, og dennes leverandører, en tilladelse og global licens, der er tilstrækkelig til at freesoft forsvarligt kan afvikle og drifte Applikationen og opfylde sine forpligtelser samt foretage markedsføring overfor Kunden. Kunden indestår for, at det materiale, der uploades, ikke krænker tredjemands rettigheder, og ikke indeholder materiale, der kan virke stødende eller er i strid med relevant lovgivning eller anden regulering.

10. OVERDRAGELSE

10.1 freesoft har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser overfor Kunden til koncernforbundet selskab eller tredjemand. 

10.2 Kunden accepterer, at freesoft er berettiget til at anvende underleverandører i alle forhold, herunder til afvikling og drift af Regnskabssystemet, Applikationen og opbevaring af Kundens data.

11. FREESOFT ANSVAR

11.1 freesoft fraskriver sig ethvert ansvar i relation til disse Vilkår, services eller brug af Applikationen, uanset om dette opstår i kontrakt eller udenfor kontrakt, herunder for driftstab, følgeskader eller andre indirekte tab, tab af data, tab begrundet i produktansvar eller tab, der er opstået som følge af simpel uagtsomhed. 

11.2 freesoft er ikke ansvarlig for de tredjepartsløsninger, der er tilgængelige og/eller integreres med Applikationen, herunder prisfiler/rabatfiler. freesoft kan således ikke holdes ansvarlig for rigtigheden, fuldstændigheden, kvaliteten og pålideligheden af informationerne og heller ikke resultaterne, som opnås gennem disse tredjepartsløsninger. Tilsvarende kan freesoft ikke holdes ansvarlig for tredjepartsløsningernes tilgængelighed, sikkerhed eller funktionalitet, herunder for mulige skader og/eller tab forårsaget af tredjepartsløsninger. Det påhviler Kunden at føre bevis for, at et af Kunden lidt tab ikke kan tilskrives tredjepartsløsninger.

11.3 Uanset typen af tab eller ansvarsgrundlaget er freesoft samlede ansvar beløbsmæssigt begrænset til Kundens betaling i 12 måneder før det ansvarspådragende forholds indtræden, dog i alle tilfælde minimum DKK 10.000. Kunden påtager sig at friholde freesoft for produktansvarsskader, tredjemands tab og øvrige krav fra tredjemand som følge af Kundens brug af Applikationen. 

11.4 Kunden accepterer at skadesløsholde freesoft mod ethvert krav eller tab, der skyldes produktansvar, tab hos tredjeparter eller ansvar for tredjeparter, i det omfang det hidrører fra Kundens brug af Applikationen.

12. TAVSHEDSPLIGT OG DATASIKKERHED

12.1 freesoft behandler alene Kundens data, efter dennes instruks og således ikke til egne, uvedkommende formål. 

12.2 freesoft har tavshedspligt om alle informationer, freesoft måtte komme i besiddelse af om Kunden, og er ikke berettiget til at videregive sådanne informationer til tredjemand, medmindre sådan information er offentlig tilgængelig, eller hvor freesoft har fået informationen fra en tredjepart udenfor fortrolighed, eller hvor freesoft er forpligtet til at videregive informationen ifølge lovgivning eller efter pålæg fra en myndighed eller domstol. 

12.3 freesoft har truffet de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger i Applikationen hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger. 

12.4 freesoft giver på Kundens anmodning – og mod betaling af freesoft til enhver tid gældende timetakster for sådant arbejde – tilstrækkelige oplysninger til, at Kunden kan påse, at de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet. 

12.5 I det omfang Kunden anvender information, brugernavne eller passwords der vedrører tredjeparts information eller services i forhold til freesoft, indestår Kunden for, at videregivelse af sådan information og freesoft behandling af sådan information ikke krænker rettigheder eller aftale med tredjemand. Kunden skal skadesløsholde freesoft for ethvert tab i forbindelse med denne bestemmelse.

13. VILKÅRSÆNDRINGER

13.1 freesoft er berettiget til at ændre disse Vilkår i enhver henseende. De til enhver tid gældende Vilkår vil være tilgængelige på freesoft hjemmeside. freesoft tilsigter at give rimeligt varsel (1 måned) i forbindelse med enhver ændring, ved opslag på hjemmesiden. Brug af Applikationen efter en ændring af disse Vilkår udgør en accept af sådanne ændrede Vilkår. Det er Kundens forpligtelse løbende at holde sig opdateret i forhold til ændringer af Vilkår. 

14. TVISTER

14.1 Disse Vilkår er undergivet dansk ret og enhver tvist, der udspringer af abonnementet, herunder disse Vilkår, skal anlægges ved Byretten i København.

15. GYLDIGHED

15.1 Disse Vilkår er gyldige fra 23-10-2023 og erstatter tidligere vilkår.